Hvor lang må en fondsansøgning være?

Når man skal søge fonde om tilskud til sine projekter, så er der mange der er meget i tvivl om hvor lang selve ansøgningen må være. Nogle har svært ved at begrænse sig og får sendt nogle meget lange ansøgninger med alt for mange informationer afsted. Andre får sendt alt for korte ansøgninger afsted som har stor mangel på oplysninger. Men her får du et råd til hvor lang ansøgningen bør være.

Ansøgningen bør være præcis så lang, så al den nødvendige og vigtige information er med, men så heller ikke længere. Det er da nemt nok, ikke?

Men i praksis er det sværere end som så. For vi vil gerne have at vores ansøgning er så kort som muligt, da de inde på fondene modtager mange ansøgninger og ikke har ret lang tid til at læse den enkelte ansøgning. Er ansøgningen lang, øges risikoen for at ansøgningen slet ikke bliver læst.

Vi skal egentlig helst holde ansøgningen på 1 A4 side, allerhøjest 2 sider. Så er din ansøgning længere end dette, så overvej om du kan gøre ansøgningen skarpere og mere direkte. De fleste mindre projekter kan godt beskrives på 1 side. Er vi oppe og tale meget store projekter, så er det klart at det er umuligt.

Har du gang i et meget stort og komplekst projekt du søger penge til, så bør du dog stadig holde dig til en ansøgning på 1-2 sider. Men her fungerer selve ansøgningen som et slags resume hvor alle de vigtigste ting remses op, beløbet man søger om nævnes osv. Den skal stadig kunne stå alene.

Men istedet kan du så supplere ansøgningen med nogle bilag. Det vigtigste bilag i denne sammenhæng er så projektbeskrivelsen. Her kan du mere i detaljer skrive hvad projektet indeholder, gør og hvordan det skal gennemføres. Derudover kan et mere nøjagtigt budget vedlægges som bilag.

Vil du vide mere om hvordan du rammer fondene lige i hjertet med din ansøgning, så bør du overveje et fundraising foredrag. Det kan du læse mere om her.

Speak Your Mind

*